Fodbold Håndbold Ishockey Motorsport Politik Tennis Travsport Øvrige sportsgrene Øvrige odds Gamle odds

Hvem vinder Ballon d’Or 2019?

Liverpools forsvarsspiler Virgil van Dijk er favorit til at vinde Ballon d’Or foran den argentinske troldmand Messi.

Fodboldverdenen har igennem det seneste årti været vidne til en unik rivalisering mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, der på skift har vundet Ballon d’Or. Således står de begge med fem Ballon d’Or titler hver, og deres lange dominans blev først brudt sidste år, hvor Luka Modric vandt prisen. Han er dog ikke blandt de nominerede i år.

France Football afslørede nemlig for nyligt de 30 kandidater til Ballon d’Or-titlen, og Liverpool fører her an i kampen med syv nominerede, mens Manchester City står med fem spillere nomineret og Barcelona med fire. Vi tager her et kig på de største favoritter til at vinde prisen.

Golden "Winner of the Ballon d'Or in 2015" (CC BY 2.0) af Marco Verch

Lionel Messi

Argentineren måtte nøjes med La Liga-trofæet sidste sæson, hvor han rent spillemæssigt var på hans højeste. Messi blev således topscorer i Champions League (12 mål) og La Liga, og gik også hen og vandt The Golden Boot, da han blev den mest scorende spiller i alle europæiske ligaer med hans 36 La Liga-scoringer. Han blev også anerkendt for hans gode sæson, da han i september vandt FIFAs The Best, som er den officielle kåring af verdens bedste fodboldspiller. Barcas fadæse i Champions League, hvor de smed det hele væk i semifinalen mod Liverpool på Anfield, efter at have vundet første opgør på Camp Nou, kan dog vise sig at blive afgørende i Ballon d’Or afstemningen. Messi kan i mellemtiden glæde sig over at have kommet sig over hans skade, der har holdt ham ude det meste af denne sæson. Den lille argentiner er stadig ikke helt oppe i omdrejninger, men får mere rytme i benene, for hver kamp han spiller. 

Champions League Ball” – (CC BY-ND 2.0) by Prakash

Virgil van Dijk

Taget hollænderens betydning for Liverpool i betragtning, er det vildt at tænke på, at i år er første gang, den store forsvarsspiller er nomineret til den fornemme pris. Hans opblomstring hos Liverpool siden han blev købt som den dyreste forsvarsspiller nogensinde, har været intet mindre end imponerende. Van Dijk har fuldstændig transformeret Jürgen Klopps hold, og var også af afgørende betydning for Liverpools Champions League triumf sidste sæson, hvor man slog Tottenham i finalen.

Forsvarsspileren blev også kåret til Premier Leagues bedste spiller i sidste sæson, efter at have ageret anker i forsvarskæden hos scouserne. Liverpool lukkede derfor også færrest mål ind af alle i Premier League sidste sæson og en stor del af æren for det, skal naturligvis tilskrives Van Dijk, som ingen formåede at drible forbi heller. En fuldstændig uhørt statistik, der helt sikkert taler til hollænderens fordel, når titlen bliver uddelt.  Det er derfor heller ikke en overraskelse at Van Dirk ligger som favorit til at vinde prisen hos live betting bookmakere. Van Dirk, har nemlig i skrivende stund odds 1.50 til at vinde Ballon d’Or 2019 foran Messi med odds 3.25. 

Ballon d’Or bliver uddelt sidst på året, så vi må bare vendte spændt og indtil da kan vi følge de talentfulde herre, når de slår sig løs på banen. 


>> KONTAKT: INFO@NICERODDS.DK
<< TILBAGE: STARTSIDEN

Fodbold
Champions League odds.
Den Gyldne Bold odds

minilogga_niceroddsDK