E-sport Fodbold Håndbold Motorsport Politik Tennis Travsport Øvrige sportsgrene Øvrige odds Gamle odds

Bliver kvindelandsholdet styrket efter ansættelse af ny træner?


Jesper Jensen” – (CC0 1.0) af Wenflou

Bliver kvindernes håndboldlandshold styrket med ansættelse af ny landstræner, og vil vi kunne se det på oddssætningen?

Dansk Håndbold Forbund meddelte i starten af januar, at man havde ophævet samarbejdet med landstræneren for det danske kvindelandshold Klavs Bruun Jørgensen, der de seneste 4,5 år har stået i spidsen for kvindelandsholdet uden meget succes.

Siden afskedigelsen havde flere navne været oppe og vende, men Helle Thomsen og Jesper Jensen blev dog spået som de største kandidater til at overtage skansen. Det var derfor ventet at det skulle blive en af dem, da Dansk Håndbold Forbund offentliggjorde, at man havde ansat en ny landstræner i håbet om mere konsistente resultater.

Kvindernes håndboldlandshold har således fundet deres nye landstræner i Vestjylland, hvor netop Jesper Jensen blev den udvalgte til at tage over for Klavs Bruun Jørgensen. Jesper Jensen fortsætter dog samtidig hans virke som klubtræner for Team Esbjerg, hvor han stadig er på kontrakt frem til sommeren 2022.

Hvad kan vi så forvente os af Jesper Jensen?

Efter en succesfuld spillerkarriere, stoppede århusianeren som håndboldspiller i 2013, og kastede sig med det samme over trænergerningen, da han blev træner for kvinderne i Vejen EH.

Det varede dog ikke længe inden Aalborg Håndbold fik øjnene op for hans trænerfærdigheder, og i sommeren 2014 skiftede den populære træner derfor til det nordjyske, der skulle bruge en afløser for Nikolaj Jacobsen, der havde taget skridtet til Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga. Her gik det dog ikke som forventet, og efter en fjerdeplads i første sæson og en skuffende anden sæson fik han fyresedlen.

Han blev siden ansat som assistenttræner for Team Esbjerg, men da Lars Frederiksen blev fyret trådte han til som cheftræner. Siden da er det kun gået opad for den 42-årige træner, der siden har haft stor succes som træner for Team Esbjerg, der vandt pokalturneringen i 2017 og det danske mesterskab sidste sæson. Efter sidste sæsons optur, valgte Team Esbjerg da også at forlænge kontrakten med den succesfulde træner indtil 2022.

Estavana Polman” – (CC0 1.0) af Wenflou

Ny energi til landsholdet?

Nu gælder det så det danske landshold, som han skal forsøge at få tilbage på sporet. De danske kvinder er nemlig i stor krise, og er således endt uden for top fem i de seneste tre slutrunder for første gang i 30 år. Det danske landshold har derfor heller ikke haft meget tiltro fra bookmakere som bet365, der tilbyder spil på håndbold, men det ændrer sig forhåbentligt nu. I hvert fald hvis man spørger Team Esbjergs bestyrelsesformand Bjarne Pedersen, der er overbevist om at Jesper Jensen, har hvad der skal til for at få genrejst det danske landshold, samtidigt med at han skal føre Team Esbjerg til mere succes. Det samme gør DHF, der håber at han vil overføre succeserne til landsholdet, så Danmark igen kan komme tilbage til toppen af håndboldverdenen.

Det bliver derfor utroligt spændende at følge kvinderne, der muligvis går en bedre fremtid i møde, og hvis de gør det, vil det sandsynligvis også afspejle sig i oddsene. Danmark regnes lige nu ikke som favoritter når de spiller, men med ansættelsen af Jesper Jensen, kan det hurtigt nå at ændre sig, hvis resultaterne flasker sig. Hvis det er tilfældet er det sikkert kun et spørgsmål om tid inden bookmakerne også opdager det, og ændrer oddsene herefter


>> KONTAKT: INFO@NICERODDS.DK
<< TILBAGE: STARTSIDEN
Fodbold
Champions League odds.
minilogga_niceroddsDK